Udforsk destinationer til handicapvenlige rejser
Alora Rejser er skabt ud fra mere end 10 års egne erfaringer med at rejse med kørestol. Jeg ved, hvor stor forskel de små detaljer kan gøre – og hvor svært det kan være at gennemskue, om et hotel, et badeværelse, en pool eller området omkring hotellet faktisk fungerer, når man først står der.
Mit mål er, at du skal kunne glæde dig til ferien – uden at skulle være den, der undersøger hver eneste detalje først.
For en ferie skal ikke bare se tilgængelig ud på papiret. Den skal fungere i virkeligheden, for alle parter🙏🏼❤️
Handicaprejser med
kvalitet i alle led
Ingen skjulte gebyrer
Vi oplyser prisen inklusive de væsentlige elementer. Vi inkluderer altid nødvendig assistance og tilgængelige rammer, så du ved, hvad du betaler for.
Tryghedspakke
En tryghedspakke, hvor du modtager information om tilgængelighed på hotellet, i nærområdet, strandforhold, handicaptoiletter, transportmuligheder, apoteker og akutnumre.
Reel erfaring
Vores rejser er udvalgt på baggrund af reel erfaring, og vi har selv besøgt mange af destinationerne og de handicapvenlige hoteller for at sikre, at de fungerer i praksis.
Læs mere om vores priser og værdier"Vi gør det uoverskuelige overskueligt."
Hos Alora Rejser fjerner vi det tunge arbejde med at undersøge tilgængelighed. Vi kender destinationerne, så du kan fokusere på oplevelsen frem for bekymringerne.

Alora Rejser
Hjertet bag bureauet
Prisoplysning
Prisen er en fra-pris og afhænger blandt andet af afrejsedato, rejseperiode, værelsestype, ledige pladser samt eventuelle særlige behov. Kontakt os for et konkret og uforpligtende tilbud på din rejse.

Født ud af et ønske om bedre handicaprejser
Alora Rejser blev skabt med et ønske om at gøre handicaprejser nemmere og mere overskuelige for kørestolsbrugere og gangbesværede – på lige fod med alle andre.
I over 10 år har jeg rejst sammen med min mand, som er fast kørestolsbruger. Det har givet mig en særlig forståelse for de udfordringer, der kan opstå, når man skal finde handicapvenlige rejser, der fungerer i praksis – ikke kun på papiret.


